Oplev de fantastiske spækhuggere og pukkelhvaler på tætteste hold på dette hvalsafari og nordlys cruise i Nordnorge! Skibet stævner ud fra Tromsø og herefter venter der en fantastisk 24-timers ekspedition langs den norske kyst og de norske fjorde.
Ude på vandet langt væk fra enhver lysforurening er betingelserne for at opleve det magiske nordlys helt optimale. Tilbring aftenen med af betragte nordlyset danse henover skibet mens det langsomt glider gennem natten inden du om morgenen vågner til synet af de fantastiske hvaler udenfor dit kahytsvindue. Vi opholder os hele formiddagen sammen med de fantastiske skabninger inden turen går retur til Tromsø.
Højdepunkter på rejsen:
• Hvalsafari
• Nordlys
• Tromsø
• Mulighed for tilkøb af Vintereventyr m. hundeslæde, arktisk glamping,
rensdyr m.m. (Kun december og januar)
REJSEBESKRIVELSE
Inden afgangen på dit hvalsafari og nordlys cruise, er der tid til at udforske Tromsø, der er kendt som "Porten til Arktis". Byens arkitektur kombinerer traditionelle norske træk med moderne design, og dens charme ligger i sin kompakte størrelse og hyggelige atmosfære. Tromsø har et bredt udvalg af restauranter, caféer og barer, der serverer alt fra lokalt fangede fisk og skaldyr til internationale retter. Kulturelt set har Tromsø en rig arv, der kan udforskes på dets museer. Her kan man bl.a. lære om områdets samiske kultur og historie på Polarmuseet eller udforske kunstneriske udstillinger på Nordnorsk Kunstmuseum.
Tilbring det meste af rejsens anden dag i Tromsø inden bussen kører dig til skibet først på aftenen. Herefter starter dit 24-timer hvalsafari og nordlys cruise. Alle måltider under turen er inkluderet og byder bl.a. på en flot 3-retters aftenmenu, morgenmad og frokost. Når du vågner næste morgen er det til synet af de mægtige hvaler lige udenfor kahytsvinduet. Afhængigt af vejrforhold vil det være muligt at komme helt tæt på hvalerne i mindre både, men oplevelsen fra det store skib er også helt fantastisk. Skibets erfarne guider vil undervejs sørge for at dele ud af deres viden og give fascinerende indblik i hvalernes adfærd og biologi, så man ikke bare kommer hjem fra turen med en masse flotte billeder, men også en masse ny viden om de fantastiske hvaler.
OPLEV BL.A. DISSE HVALER
Grindehval: Denne mørke og kraftige hval er også kendt som en pilot-hval, og spottes ofte på hvalsafarier fra Tromsø. De lever normalt i grupper og er fascinerende at se, når de bryder vandoverfladen.
Spækhugger: Spækhuggeren er en af de mest kendte hvalarter og er også almindelig i farvandene omkring Tromsø. Disse rovdyr er kendt for deres intelligens og sociale egenskaber, og de kan ses jage i grupper eller enkeltvis.
Pukkelhvaler: Pukkelhvalen er er typisk den mest akrobatiske af de forskellige hvalarter. Pukkelhvalen er et lidt mere sjældent syn end mange af de andre hvalarter.