RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Danmark » Julemarkeder i Danmark – og i udlandet: Få en hyggelig optakt til julen her
Danmark Polen Tyskland

Julemarkeder i Danmark – og i udlandet: Få en hyggelig optakt til julen her

Danmark - gågade - julelys - sne - nat julemarked - rejser
Vi har skræddersyet en liste med 7 hyggelige julemarkeder i Danmark og tips til julemarkeder i nabolandene
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Julemarkeder i Danmark – og i udlandet: Få en hyggelig optakt til julen er skrevet af Redaktionen.

Julemarked - stjerne - lys

Julemarkeder i Danmark

Danmarks julemarkeder er noget af det hyggeligste, vi kan forestille os, og det er vi ikke ene om. Det viser sig tydeligt på de mange julemarkeder, der afholdes i år landet over. Og der er også gode julemarkeder syd for grænsen.

Læs med her hvor vi kigger på nogle af de bedste julemarkeder, blandt andet i Tivoli i København og Odense Julemarked.

Lad juleglæden sprede sig – god fornøjelse.

Banner rejsekonkurrence
Danmark - julemarkeder i Danmark - jul i fængslet Horsens - tinsoldat - rejser

Jul på Bakken – med Nissebanden på spil

Dyrehavsbakken i Klampenborg åbner igen i år for deres dejlige julemarked. For selvfølgelig skal verdens ældste forlystelsespark også nydes til jul.

Du kan blandt andet få smagen af jul helt ind på sidebenene i form af en hyggelig julefrokost med dem, du holder mest af.

Der er også masser af aktiviteter for de små: De kan møde Julemanden, som er på besøg fra Nordpolen, på helt tæt hold, og de kan fortælle ham deres største juleønske, som hun sørger for at fortælle videre til nisserne i legetøjsværkstedet. De kan også opleve mange af Bakkens kørende forlystelser og få lidt vind – og måske sne – i håret. Her er masser at tage sig til.

Læs mere om Bakkens julemarked her

Udover disse aktiviteter har Bakken bygget en masse spændende juleboder, som er placeret rundt omkring i de små gader. Her skulle du nok kunne finde årets julegave til mor – eller bare købe noget julepynt.

Du kan opleve årets julemarked på Bakken i november og december. Så der er ingen undskyldninger for ikke at komme ud og opleve et nyt julemarked i hyggelige og folkelige omgivelser.

Julemarked - julekugle - Julemarkeder i Danmark

Birkegården: Et af de mest besøgte julemarkeder i Danmark

Man kan ikke sige julemarked uden at nævne Birkegårdens Haver. Dette klassiske julemarked i Tågerup på Vestsjælland er en sand oplevelse for hele familien. Det er et af de mest besøgte julemarkeder i Danmark, så skynd dig ind og køb en billet.

Læs mere om Birkegårdens julemarked her

De tre haver byder på flotte lysudsmykninger i forskellige farver og emmer af jul. Der vil være aktiviteter for de små, og boderne vil selvfølgelig også have åbent, så du kan nyde et glas gløgg og få en lun æbleskive.

Birkegårdens Haver har igen i år udarbejdet et særligt juleprogram til børnene. Her vil de kunne gå på skattejagt, deltage i sløjfejagtprøve og prøve æselridning.

find et godt tilbud banner 2023
Julemarkeder i Danmark

Esrum: Internationalt julemarked i Danmark

Juledage i Esrum i Nordsjælland byder igen i år op til hyggelige stunder. I løbet af de to weekender, hvor der er åbent i år, vil du kunne nyde en masse juledelikatesser, julecaféer og selvfølgelig også juleaktiviteter for de mindste.

Esrum Kloster har igen i år hentet ægte klosterprodukter hjem fra Frankrig, hvilket også gør dette julemarked lidt internationalt. Derfor vil du kunne nyde franske specialiteter i massevis. Hvis de falder i god smag, kan du naturligvis også købe lidt lækkert med hjem til juleferien.

Temaet er i år ‘håndens arbejde’, så der skulle være en god chance for at finde en gave eller to at tage med hjem til familien.

Læs mere om juledage i Esrum her

Julecaféen har i år sammensat en dejlig julemenu, så der vil være mulighed for at tage et afbræk fra juleherlighederne og få lidt at spise samt prøve den skummende klosterøl fra fad. Der vil traditionen tro også blive solgt både varme og kolde drikke – både med og uden alkohol.

Danmark - Julemarked - hygge - rejser

Kronborg julemarked – et af de store af slagsen

Kronborg julemarked hører til de helt store af slagsen, hvilket jo er meget passende til et af Danmarks juleslotte.

Med over 80 boder fordelt ud gennem Kronborgs mange sale og udendørsarealer er der rig mulighed for at finde alt, hvad hjertet begærer af julehygge, hvad enten vi snakker kvalitetsvarer eller madvarer.

Læs mere om Kronborgs julemarked her

For børnene gemmer der sig et hav af oplevelser med alt fra eventyrteater, børneværksteder, højtlæsning, ponyridning og selvfølgelig selveste Julemanden. Også de voksne bliver forkælet med ølsmagning, julejazz, violinkoncerter og gospelkor.

Som en fed oplevelse kører det gamle hyggelige veteran-juletog fra København direkte til Helsingør, så du kan komme i julestemning allerede på vejen derop.

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere!

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Julemarked på Fyn – i H. C. Andersens fodspor

Fyn kan også noget, når det kommer til julemarkeder, og Odense julemarked kan noget helt særligt.

Under navnet Eventyrligt Julemarked kommer Odenses brolagte gader til live med gløgg, julelys og grønt gran samt boder i massevis blandt de hyggelige gamle byhuse.

Læs mere om Odenses julemarked her

Julemarkedet tiltrækker cirka 50.000 gæster hvert år, som kommer for at opleve kunst og kultur designet til både voksne og børn.

Her kan du købe lokale specialiteter og kvalitetsprodukter som håndlavede pølser, specialøl, designkopper, håndlavede smykker og meget mere.

Julemarkeder i Danmark

Den klassiske jul i Tivoli

Når vi snakker julemarkeder i Danmark, er det svært at komme udenom Tivoli i København. Igen i år slår de dørene op til et fantastisk julemarked. Det bliver som de andre år et julemarked, som skiller sig ud med store lysshow, søde skulpturer og seje gadgets.

Læs mere om julemarked i Tivoli her

Hvis du ikke helt er kommet i julestemning, så er Tivoli et godt sted at besøge. Du vil blive mødt af en gennemført julestemning med duften af brændte mandler, gløgg og andre lækre julegodter. De små hyggelige boder er endnu engang omdrejningspunktet om den sprøde julestemning, som lige giver dig et ekstra skud julehumør.

Tivolis mange forlystelser vil naturligvis stadig køre, og nu er det ekstra sjovt at prøve dem, når de er udsmykket med alverdens julepynt. Hvis du ikke har været til julemarked i Tivoli før, så er det da i år, du skal prøve det.

Julemarked i Den Gamle By i Aarhus

Nu er turen kommet til Jyllands hovedstad Aarhus.

Den lille storby fyrer igen i år op for et skønt julemarked i Den Gamle By midt i Aarhus. Du vil blive trukket et par hundrede år tilbage i tiden, hvor du ser de historiske huse klædt i smukt julelys.

Du kan regne med at blive forkælet med spændende julebutikker, og til den søde tand vil der være risengrød, gløgg, æbleskiver, brændte mandler og alt, hvad hjertet i øvrigt begærer.

Læs mere om julemarked i Den Gamle By her

Hvis du er den tørstige type, vil der også være mulighed for at nyde en øl eller to. Den Gamle By har nemlig sin helt egen juleøl.

rejsebureau grafik marts 2014

Jul i udlandet

Vi er muligvis rigtig glade for julemarkeder i Danmark – men de elsker virkelig julemarkeder i vore nabolande mod syd. Tyskland er et godt eksempel. Vi vil næsten gå så langt som at sige. at det praktisk talt er umuligt at finde en tysk by uden deres eget lokale julemarked.

Du kan vælge at køre lige over grænsen og prøve nogle af de mange julemarkeder af i Flensborg, Hamborg eller Lübeck eller tage den lidt længere tur til Berlin, Frankfurt eller hele vejen ned til München. Uanset hvor i Tyskland du ender, finder du helt sikkert en storslået udgave af et julemarked.

Der er også mange flotte, store og anderledes julemarkeder i Polen. De går i den grad op i julefejringen i Polen, og i modsætning til dem i Danmark, fortsætter de ofte indtil nytår. I Polen kan du også nyde en helt særlig kombination, nemlig julemarkeder og spa til meget fornuftige priser.

Der er mange storbyer i Europa, der gør noget særligt ud af julen. Kig fx mod øst, for at finde flere virkelig flotte og interessante julemarkeder. Og hvis du skal holde jul i New York kan de selvfølgelig også noget særligt i juletiden.

Vi håber, at du fandt noget godt – god fornøjelse på de dejlige julemarkeder i Danmark og udlandet.

Du kan finde mange flere julehistorier fra hele verden her.

Her er 7 julemarkeder i Danmark, som du skal opleve

  • Dyrehavsbakken i Klampenborg nord for København
  • Birkegaarden i Tågerup på Vestsjælland
  • Esrum Kloster i Nordsjælland
  • Kronborg Slot i Helsingør
  • Odense julemarked
  • Jul i Tivoli i København
  • Julemarked i Den Gamle By i Aarhus

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.